fredag den 21. marts 2008

Malaysia

Malaysia og Singapore. Grundet meget komplicerede visumregler i Thailand skal man forlade landet en gang hver tredje måned for at blive i landet og hvorfor ikke få en ferie ud af det... Marko og jeg havde en uge fri fra skole, så vi tog sydpå...
Første stop var Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad (1,6 mio. inbyggere), hvor vi blev i 4 dage. Her boede vi midt i China Town på Hotel China Town Inn.

Nedenfor ses Petronas Towers (88 etager, 452 meter), tidligere verdens højeste bygning og Kuala Lumpurs største turistattraktion.



Den største forskel mellem Thailand og Malaysia er, at Malaysia til forskel fra det buddhistiske Thailand er muslimsk. Det skal man selvfølgelig respektere som tourist, så som pige skal man tænke lidt mere over ens beklædning og ens opførsel, f.eks. kunne man godt mærke, at kvindernes rolle er lidt mere undertrykt i forhold til Thailand. Når vi havde kontakt med befolkningen i restauranter, busstationer osv. var det oftest mænd, der henvendte sig og aldrig til mig som pige, men til Marko.... og selvfølgelig undlod jeg, at nævne min danske nationalitet grundet situationen med Muhammedtegningerne. Dog er Malaysia et relativt moderne muslimsk samfund, så det var på ingen måde udbehageligt tværdimod :-)

Nedenfor besøger vi den nationale moskee...
...og da det er en moskee skulle jeg selvfølgelig have lidt mere passende tøj på. Her står jeg med en af de kvindelige vagter i moskeen.

Dagen efter tog vi toget ud til Putrajaya, en kun 10 år gammel by. Byen er lavet for at samle alle offentlige bygninger i en by, så en meget velhavende by som I ser nedenfor.... Store og dyre villae række på række... En meget sjov ting i Malaysia er, at det åbenbart ikke er specielt at "skilde sig ud af mængen", når det kommer til beboelse... alle villakvarterer vi så var identiske huse række på række...
Vi begte byens moskee... PINK :-)
"Non-muslims, ladies having their menses and children below 5 years old are not permitted to enter the Prayer Hall"... Vi kunne selvfølgelig ikke gå ind i selve bedehallen som ikke muslimer, men de var utrolig søde til at vise os rundt og var meget interesserede i at snakke med os. Lidt mærkeligt, at kvinder med det månedlige ikke er tilladt....

Tilbage til Kuala Lumpur... Jeg fandt byen ret speciel grundet et stort mix i forskellige kulturer og religioner. Ca. 40 % af befolkningen er kinesere, mens 10 % er fra indien. Så det var en miks mellem buddhisme, islam og hinduisme...
De buddhistiske templer har jeg set mange af i Thailand, så efter et par moskeer var det tid til at se lidt af det Indien Kuala Lumpur havde at byde på... Nedenfor ser I et hindu tempel midt i Kuala Lumpur. Utroligt flot og eventyrligt...

Som i Bangkok byder Kuala Lumper på gigantiske shopping malls med air conditioning... Skønt tilflugtssted, når varmen bliver meget udenfor...

Den sidste dag i Kuala Lumpur blev en heldagstur til Cameron Highlands, som ligger 4 timers kørsel fra hovedstaden. Cameron Highlands ligger i 1.500 meters højde og byder på theplantager, jordbær og sommerfuglefarme... Nedenfor står jeg i en jordbærfarm med en jordbærshake...ikke så specielt, jordbær har vi jo rigeligt af derhjemme.
Sommerfuglefarm, som de kalder det...men jo ud over en turistattraktion bliver disse sommerfugle desværre nok solgt som udstoppede, som det sidste billeder nedenfor viser.



Theplantagerne er et utroligt flot landskab og grunden til den lange tur til Cameron Highlands. Her har BOH, et malaysisk thefirma, deres plantager.

Nedenfor ser i arbejdere høste the...
Bes
øget sluttede en BOH cafe med en fantastisk udsigt og en lille kop the... Har selvfølgelig købt lidt the herfra til dig, mor.
Endnu en gang lokkede det lyse h
år på lidt billeder med en gruppe af andre turister.

Fra Kuala Lumpur tog vi til Melaka længere sydpå, hvor vi overnattede en nat igen i China Town (det er som regel det billigste:-)). En historisk by, tidligere portugisisk og hollands koloni, hvilket tydeligt fremgår af arkitekturen.


Lidt m
ærkeligt at se en kristen kirke igen, det er ved at være noget tid siden... Her er resterne af Fort A Famosa, bygget af portugiserne i 1511.
Dagen efter vi forlod Malaysia var der folketingsvalg, og derfor var alt klistret til med valgplakater, som billedet viser nedenfor.

Lille restaurant i China Town med roasted duck... lækkert :-)

En kiosk med en indisk kvinde i en sari, s
å flot.
China Town...

...og den popul
ære Jonker Street... Melakas svar på Khao San road i Bangkok...

Herefter gik turen til Singapore...

Ingen kommentarer: