Anne i Bangkok: Koh Tao

Så går turen til Koh Tao, hvor vi (Mette, Anne, Gemma, Joyce, Marko, Robin, Manu og jeg) var i en uge, tog dykkercertifikat og tog til Koh Phangan til Full Moon party....

Koh Tao er en forholdvis lille og hyggelig ø med en masse dykkerskoler, hvilket øen er kendt for.

Her er vores strand, meget lækker...

Her er vores dykkerskole, Scuba Junction, hvor vi gik igennem et teori og dykkeforløb over fire dage. Prisen var 9.000 Bath, hvilket er 1.500 kr.

Teorien var selvfølgelig mindre sjov, da vi havde lektier for fra dag til dag, så aftenen stod på lidt læsning, men det var til at holde ud. Vi startede en meter ude for at blive vant til at trække vejret gennem dykkerudstyret. Efter et par øvelser svømmede vi ud på 5 meters dybde. Her skulle vi igennem flere øvelser, f.eks. hvis man mister regulatoren, som man trækker vejret igennem osv. Det hele forgik meget stille og roligt, og var slet ikke så bange, som jeg troede jeg ville være... Er meget stolt af mig selv:-)

De efterfølgende dage tog vi længere ud, så fra stranden i båden nedenfor ud til den blå båd nedenfor.

Så skulle udstyret samlet og på med vådedragten...

Og i vandet :-) Jeg tror min største udfording var at hoppe i vandet med det tunge udstyr på, hmm... lidt mærkeligt i forhold til at være godt 20 meter under overfladen, hvilket ikke var så skræmmende...

Og ned :-) De første par dyk var på omkring 10 meter og herefter mellem 15-20 meter. Min logbog (en bog, hvor mine dyk registreres) siger 19,5 meter som det dybeste jeg har været. Hver dyk varer omkring 30-45 min, da kroppen ikke kan holdet til for mange timers dyk i døgnet... Nedenfor er jeg med korellerne i baggrunden. Her synligheden ca. 15 meter, hvilket var okay. Dagene før full moon var synligheden kun omkring 6 meter, da højvande omking fuldmåne tækker en masse af plangton op.

Gemma, Joyce og jeg...

og mig igen :-) Det var så fedt...

Og lidt billeder af undervandsverdenen, hvilket selvfølgelig er grunden til at dykke. De første par gange er det lidt svært at fordybe sig i den fantastiske verden under vandet, da man er meget koncentretet i ikke at drukne, dvs. sørge for at regulatoren ikke falder ud, trække vejret (man skal bruge væsentlig flere kræfter på at trække vejret gennem udstyret), kæmpe med vand i masken og med svømme stabilt i vandet. Man har vægte på og luft i vesten, så man kan styre at man ikke flyder opad... Efter få gange fik jeg meget mere styr på det og kunne slappe af og virkelig nyde en masse koreller og fisk...

Nedenfor har vi klovnefisken (ikke Nemo, men i samme familie). Tror dette er min yndings. Klovnefisken lever, som I måske har set i Finding Nemo, med sin famillie i en anomone hele livet. Så hver anemone af denne slags havde ofte et par store klovnefisk og et par unger, lidt hyggeligt :-)

Og nedenfor to butterfly fish... og nedenfor juletræs koreller...

Efter vi tog vores certifikat tog vi et par ekstra dyk inden vi skulle hjem. Har desværre ingen billeder, men vi så hajer, det var så fedt. De svømmede 3-5 meter under os, men vi kunne ikke svømme længere ned, da vi var ved 18 meter og vores certifikat rækker ikke længere (derfor har jeg planer om at tage det anvancerede dykker certifikat, 30 meter:-)) Jeg tror de var omkring 1,5-2 meter, men der er ingen aggressive hajer i Thailand, så at leonardo bliver angrebet af en haj i The Beach er ikke helt realistisk:-)

Op fra vandet igen, lidt tungt med alt det udstyr.

Dejligt med lidt forfriskninger :-)

Puha alt det sejleri var ikke godt for min søsyge, så var lidt ramt i de dage vi dykkede, men det mærker man heldigvis intet til i vandet.

Og så kan man kalde sig selv for certificeret dykker :-) Her er Gemma med vores instruktør, David.

Det skulle fejres :-)

...og tid til at slappe af og nyde stranden...

David, vores instruktør, kommer fra England, men har nu en thailandsk kone og en dejlig lille pige, som var dybt forelsket i Robin :-)

Så skulle øen udforskes, og det skulle selvfølgellig gå opad, og her går jeg som sidste mand i flokken :-)

Lang gåtur, men fantastisk udsigt :-)

En lille snack og en jordbær shake på vejen ned :-)

Full Moon Party... Startede i et voldsomt regnvejr, men vi var godt klædt på:-) så afsted til færgen til Koh Phangan...

Turen fra Koh Tao tager godt og vel 2 timer, så efter 3 timer gik vi op på dækket og kunne ligesom et et mønster i ruten, hvilket var i cirkler, hmm... Det virkede lidt som om at kaptajnen var lost... Vi ledte og ledte efter en strand fyldt med mennesker og fest, men efter en time mere stadig ikke fundet... Så ser vi et fly lande på øen foran os, og Koh Phangan har ingen lufthavn, det har Koh Samui derimod, hvilket er øen efter Phangan, så kaptajnen er sejlet for lang, men han var ekstremt fuld, så ikke så mærkeligt... Manu, vores egen kaptajn, måtte gå ind med et kort, hvilket kaptajnen selvfølgelig heller ikke havde, og få ham på rette kurs... Det er lidt typisk thailand, men som altid....tingene løser sig og vi kom frem :-)